
Hvordan får man fat i sine egne styrker, værdier og vilkår - og hvordan holder man en kurs, man selv har sat, i stedet for en, andre har tegnet kortet til?
Projekter på vej
Et enmandslaboratorium for nye digitale værktøjer og koncepter til behov, mennesker altid har haft.
Min motivation og tilgang ↓Eudaimonia er det gamle ord for det bæredygtige gode liv. Ikke det perfekte, og ikke rusen, der er væk igen i morgen. Det er alt det, du kan se tilbage på med et smil, når de sidste stunder på planeten nærmer sig.
Det er dét, jeg er nysgerrig på at afkode. Ikke som filosofi, men som noget helt konkret: hvad skal der egentlig til, for at et liv hænger sammen?
Som jeg ser det, er der tre ting, der skal pege samme vej. Den situation, du står i. Det menneske, du i virkeligheden er, med de styrker og værdier du har. Og det, du stræber efter. Hver af de tre kan være ægte eller lånt udefra, og de kan glide fra hinanden, uden at nogen opdager det. Jeg er interesseret i, hvordan man får dem afdækket og bragt i retningen af hinanden.
Teknologi kan måske hjælpe med præcis det. Ikke ved at gøre det for dig, og ikke ved at efterligne det, mennesker er bedst til. Men som forstærker: noget, der stiller det rigtige spørgsmål på det rigtige tidspunkt, holder tråden og giver plads. I det øjeblik en løsning bliver en erstatning for menneskelig dømmekraft, nærvær eller samtale, har den fejlet.
Så det, jeg bygger her, er en værktøjskasse. Forsøg på løsninger til mennesker, samlet i den samme ramme.
Og jeg bygger kun ting, jeg selv har brug for. Jeg er den første bruger af alt, hvad der ligger her. Det er ikke beskedenhed, det er den hårdeste kvalitetskontrol jeg kender: hvis jeg ikke selv gider bruge det om tre måneder, var det ikke godt nok.

Jeg får flere idéer, end jeg nogensinde kan nå - og de fleste lyder geniale klokken to om natten. Derfor tre kriterier. Alle skal svare ja, ellers lader jeg være.
Hjælper det et menneske med at få det varigt bedre - uden at lægge endnu en ting oven i bunken? Et værktøj, der måler dig eller jagter dig, har fejlet, uanset hvor pænt det er bygget.
Kan det bære sig selv, så det faktisk når frem til dem, det er til for? En god idé, der dør i stilhed, hjælper ingen.
Giver arbejdet med det noget til mit eget liv undervejs - og ikke først, når det står færdigt?
Det her er ikke et produktkatalog, men et kort over et arbejde i gang. Hvert sted begynder med et spørgsmål, jeg ikke er færdig med at svare på. Nogle svar bliver til apps, andre til en samtale eller en ny måde at gøre noget velkendt på. Formen retter sig efter problemet, ikke omvendt.

Hvordan får man fat i sine egne styrker, værdier og vilkår - og hvordan holder man en kurs, man selv har sat, i stedet for en, andre har tegnet kortet til?
Projekter på vej

Kan teknologi bygge bro mellem mennesker i stedet for at stille sig imellem dem? Mellem to i et parforhold, mellem forældre og børn, mellem en leder og dem, der arbejder sammen med hende.
Projekter på vej

Hvad sker der, hvis man tager mennesket alvorligt som mål og ikke som middel - dér på arbejdspladsen, hvor processerne normalt styres af indikatorer?
Projekter på vej

Kan digitale løsninger forbinde os meningsfuldt med de faser, der forandrer os mest - og gøre os bedre til at navigere i dem, mens de står på?
Projekter på vej
Jeg hedder Beni. Til daglig arbejder jeg med branding og markedsføring i uddannelsesverdenen. Et sted, hvor det, man laver, faktisk betyder noget for nogen, og hvor jeg har lært, hvor langt man kan nå med at forstå mennesker frem for at målrette mod dem.
Ved siden af har jeg en udviklerhjerne, der ikke kan lade problemer stå. Jeg får langt flere idéer, end nogen har brug for, og de bliver først til noget, når de rammer noget, der betyder noget for mennesker. Det er ikke effektivt. Det er til gengæld den eneste måde, jeg kan arbejde på, uden at det bliver ligegyldigt.
Jeg er dårlig til kasser. Ikke af trods, men fordi de sjældent passer. Hverken en uddannelse, en jobtitel eller “sådan plejer man” siger ret meget om, hvad et menneske kan bidrage med. Det er nok den overbevisning, det hele hviler på. Eudaimonia Lab er på den måde mit eget første forsøg.

Allesammens var kickstarten: mit første forsøg på at bygge teknologi til noget, der betyder noget - en løsning til familier, der deler sommerhus, og dermed også minder, økonomi og forventninger.
Projektet blev samtidig beviset for, at hverken uddannelse eller joberfaring behøver at sætte grænsen for, hvad man kan lære og kaste sig over. Uden Allesammens fandtes laboratoriet ikke.

Kan du se noget i det her - en mulighed, en indvending, et sted vi kunne tænke højt sammen? Så vil jeg gerne høre fra dig.
Skriv til mig